Denne exceptionelle orangevin er lavet på Rkatsiteli-druer fra et af Georgiens mest anerkendte vinhuse, Vine Ponto, der har høstet adskillige priser både nationalt og internationalt for deres vine, der er lavet efter de traditionelle metoder og uden tilsætningsstoffer.
Druerne plukkes omhyggeligt i starten af oktober og håndpresses i de klassiske vinpressere. Efter 6 måneders fermentering i qvevris – de traditionelle lerkar – får vinen yderligere kompleksitet ved at blive modnet på egetræsfade i 3 måneder.
Denne orangevin fremstår med en smuk orangegylden farve og byder på en intens aroma, der afslører vanilje og veludviklede noter af tørret frugt, fersken, let abrikos samt honning og nødder. Smagen er tør, blød og rund, med en medium syre og fast tannin, der giver vinen en fantastisk struktur. Den afsluttes med en ren, intens eftersmag, der holder på de veludviklede frugtnoter og den let oxiderede frugt.
Med sin kompleksitet og længde er denne vin ikke bare en drik, men en oplevelse, og den er absolut en af markedets sværvægtere. Den har også opnået 6 stjerner i Smag på vin af Jesper Bo Bentsen, hvilket gør den til et exceptionelt vinkøb.
Vine Ponto, Rkatsiteli
Producent: The Spirit of Georgia Ltd
Vinmager: Giorgi Bakuradze
Drue: 100% Rkatsiteli, håndplukkede
Vintype: Tør, hvid Qvevri (orangevin)
Vin: Ufiltreret naturvin
Lagring: Qvevri 2000 liter
Skin kontakt: 6 måneder
Årgang: 2018
Alkohol indhold: 13%
Region: Kakheti
AOC: Tsinandali
Dyrkningshøjde: 500-800m
