OM
GEORGISK KULTUR
Georgien har en lang tradition for sang og dans, og har gennem tiden høstet stor international anerkendelse for deres udbredelse af den polyfoniske sang og den traditionelle georgiske dans. En danseform, der i høj grad blev verdensberømt takket være Iliko Sukhishvili og hans kone, Nino Ramishvili, grundlæggerne af den georgiske nationale ballet.
​
Hvis der er en form for musik, der gennemsyrer næsten hele Georgien, er det den polyfoniske sang. Sangen udføres normalt a cappella og er baseret på ostinaton (korte, gentagne motiver). De fleste musikhistorikere er enige om, at der har eksisteret polyfonisk musik i landet, før kristendommen blev introduceret i det 4. århundrede. Den georgiske polyfoniske sang er meget dissonant og kan være vanskelig at "fordøje" for den vestlige lytter. Giver man det lidt tid, er det stærkt vanedannende. Prøv blot at lyt!
Georgisk dans handler ikke kun om tradition. Den er indbegrebet af den georgiske nationalfølelse. Dansemæssigt er der stor international respekt omkring Georgien og senest har filmen "Imorgen danser vi" fra 2019 høstet stor hæder. Filmen handler om en ung mand, der er optaget på den Georgisk Nationalballet. Filmen følger hans kamp for at skabe sig en karriere, samt hans voksende tiltrækning til en af de øvrige mandlige dansere.
Den Georgiske Nationalballet har ydermere en særlig forbindelse til Danmark, fordi de danske Bournonville-iscenesættere Frank Andersen og Dinna Bjørn genskabte Fra Sibirien til Moskva netop til Tbilisi-kompagniet i 2009 – og fordi kompagniets leder Nina Ananiashvili i 1990 tog til Den Kongelige Ballet i København for at lære partiet som Sylfiden.