OM

GEORGIENS HISTORIE

Georgiens storhedstid var i 1100-tallet. Kulturen blomstrede, og landet udvidede sit område. Georgien blev flere gange angrebet af både tyrkere og persere. Resultatet var, at landet blev inddelt i små kongeriger.

 

I 1700-tallet blev to af de østlige kongeriger samlet. I håb om beskyttelse indgik de en alliance med Rusland. Den russiske zar opløste kongedømmet i 1801 og indlemmede landet som provins. Da det russiske imperium brød sammen i 1917 fik Georgien selvstændighed. Den var kortvarig, og i 1921 angreb den Røde Hær. Landet blev en del af den nye stat Sovjetunionen.

 

Georgien fik først sin selvstændighed i 1991 efter kommunismen fald. Perioden efter selvstændigheden var præget af interne konflikter mellem forskellige grupper, der ønskede at tage magten i landet. I 1992 blev Georgiens præsident afsat med magt, og den tidligere sovjetiske udenrigsminister Eduard Sjevardnadse blev indsat. Utilfredshed over fattigdom, korruption og stigende kriminalitet blandt befolkningen kombineret med beskyldninger om valgsvindel førte til, at præsidenten blev styrtet i 2003 ved fredelige, folkelige demonstrationer i den såkaldte rose-revolution.

 

Georgien er en demokratisk republik. Efter revolutionen i 2004 ønskede befolkningen politikere uden rødder i det gamle sovjetiske styre. Det har været store forventninger om, at de nye ledere skal nedbringe arbejdsløsheden, kriminalitet og korruption. Det har vist sig at være vanskeligt, selvom korruptionen i landet er mindsket noget. Arbejdsløsheden er fortsat høj, især i byerne. Velfærdsordninger, der eksisterede i sovjettiden, er væk, og en stor del af sundhedssystemet er blevet privatiseret.

 

Regionerne Abkhasien, Ajaria og Sydossetien har længe forsøgt at løsrive sig fra Georgien. Rusland støtter løsrivelsen af de tre regioner.  Georgiens forhold til Rusland er kompliceret, og landets myndigheder ønsker at samarbejde med vestlige aktører som USA, NATO og EU og har ansøgt om medlemskab i NATO.

flag3_edited.jpg